Derfor løber jeg ikke længere med bælte – og udviklede tights med integreret væskebælte

Why I Stopped Running With a Belt – And Designed Tights With an Integrated Hydration Waistband
Det hele startede i min stue, ved en gammel symaskine. Jeg var frustreret. Hver eneste langtur mindede mig om det samme problem: Det udstyr, der fandtes på markedet, fungerede bare ikke for mig.
Som elitetrailløber og cand.scient. i idræt tilbringer jeg utallige timer på stierne – fra korte tempoture til ultralange bjergløb. Og gennem årene har jeg testet alle de opbevaringsløsninger, jeg kunne finde.

De typiske problemer med de eksisterende løsninger
Hvis du nogensinde har søgt efter “bedste måde at medbringe vand på løbetur” eller “løbebælte hopper”, har du sikkert mødt de samme udfordringer, som jeg gjorde:
1. Løbebælter, der hopper eller skarver
Uanset hvor stramt du spænder dem, bevæger de sig under løb. Den konstante bevægelse giver gnavesår og gør det besværligt at få fat i gels eller flasker undervejs.
2. Løbevesten, der er overkill
Veste kan være fantastiske til ultraløb i bjerge eller ekstreme forhold – men til daglig træning eller ture på 1–3 timer er de ofte unødvendigt meget. De bliver varme, begrænser bevægelsen og tager tid at få på og justere.
3. Tights og shorts med dårlige lommer
Nogle tights har lommer, men ofte er de for små, sidder dårligt placeret eller kan ikke holde til vægten af en fyldt soft flask uden at hænge eller hoppe rundt.

Fra frustration til første prototype
Jeg vidste, der måtte være en bedre løsning – så jeg begyndte at tegne idéer og satte mig til sidst ved køkkenbordet med stof, elastik og den gamle symaskine. Og ja – jeg var på dybt vand som kandidat i idræt, men noget skulle jo gøres ved problemet!
Idéen var enkel:
Hvad nu hvis tightsens linning var løbebæltet?
Ingen ekstra lag, ingen hoppen, ingen kompromis med bevægelsesfriheden.
Den første prototype var langt fra perfekt – syningerne var rå, stoffet var forkert, og lommerne krævede nytænkning. Men jeg tog dem med ud at løbe, og potentialet var tydeligt.

Mange prototyper senere (og timer med at finde ud af, hvordan symaskinen virkede)…
Gennem tests i danske skove, på bjergstier i udlandet og under højintense træninger blev designet justeret igen og igen:
  • Linningshøjde og stræk ændret for maksimal stabilitet
  • Lommeåbninger tilpasset for nem adgang med én hånd, uden at kompromittere stabilitet og funktion
  • Nok stræk og dybde til at bære gels, nøgler og 500 ml soft flask sikkert
  • Åndbare, slidstærke materialer fra leverandører i EU

Resultatet: performance tights med integreret væskebælte
Det endelige design blev til Pika Running Tights – mit svar på flere års frustration over eksisterende udstyr.
Det integrerede bælte fungerer som et stabilt opbevaringssystem, der holder Pika Soft Flasks perfekt på plads, sammen med gels, en let jakke eller andre småting.
Til langt de fleste ture behøver du ikke længere bælte eller vest – kun dine tights og det mest nødvendige.
→ Find løbetights her: Pika Running Trail løbetights
→ Find Soft Flasks her:
1) Pika Running Soft Flask 250ml
2) Pika Running Soft Flask 500ml

Derfor giver det mening
Ved at kombinere opbevaring direkte i tightsene:
  • Gør du udstyret enklere
  • Undgår du hop og gnavesår fra bælter
  • Holder du kroppen køligere uden vest
  • Har du alt lige ved hånden
Og set fra et bæredygtighedsperspektiv erstatter du potentielt to stykker udstyr (tights + bælte) med ét – og sparer dermed ressourcer.

Hvis du har haft de samme problemer…
…kan det her være løsningen, du har ledt efter.
Læs mere om vores rejse fra symaskinen i stuen til vores første kollektion her: Om os - Pika Wear.
Og vil du optimere din væske- og energistrategi, så se min fulde guide her: Væske og energi: En simpel guide til dine løbeture